Vidnesbyrd

Frelst af nåde

Jørn Oehlerich fortæller:

Et liv i den grå farve, var min ungdom, familien bestod af far, mor og to søskende, farfar var kristen. Han var ansat som kirketjener i Solbjerg kirke på Frederiksberg i København. Han var aktiv i KFUM som korsanger, de rejste rundt også i udlandet og indspillede grammofonplader. Han talte ikke til mig om sin tro, jeg var ikke så gammel da han blev syg. Men gåture i Frederiksberg Have gjorde vi. Vi som børn blev ikke oplært til at gå i kirke, men konfirmation gennemgik vi dog.

Ud i mørket kom jeg, jeg blev som barn sendt ind i en forsøgsskole, vi gjorde drengestreger som mange børn gør det, bl.a. drengesex, eller homosex. Jeg brød op, da en af vennerne ville noget dybere drengesex, det havde jeg ikke lyst til. Men jeg manglede trosindhold, og søgte en mening med tilværelsen. Tiden til gymnasium kom, og i 3. g. blev jeg elevrådsformand, og i 2.g fik min klasse Poul Bøje som matematiklærer, han var kristen. Han var født på ny. Da gymnasiet var færdigt i 1987 skete det, at jeg bøjede knæ hjemme ved min seng, og bekendte at Jesus var min Herre og Frelser, han var vejen til Gud som skabte alt og er vores far. Jeg bekendte min synd og blev renset derfra. Kontakt til Poul Bøje blev gjort, et møde skete og vi bad en frelsesbøn sammen, jeg var bleven født på ny, frelst ud af de mørke kræfter fra ungdommen af.

Han gav mig adresse til en karismatisk kirke nær min families bolig, jeg begyndte på nogle møder, i 1988. Pastorparret havde nogle profetiske ord til mig, som jeg har gemt i mit hjerte. Gæsteprædikanter havde også nogle profetier til en, og det endte med, at et ansvar for de unge blev givet mig. Det varede et år. I 1988 begyndtes et bedende liv fra min side, et år igennem blev der bedt en time om dagen, måske to. Mine forældre kunne godt lide det, men det var lidt for meget med frikirken, de ønskede flere kærlighedsgerninger, og ikke så meget penge-orienterethed. Frikirken lukkede i 1989, Jeg anede ikke råd over hvad jeg skulle gøre. I 1995 blev psykisk sygdom fundet via symptomer, og så blev der tildelt førtidspension til mig. I en alder af 28 år. I dag kæmpes der med kræfterne fra fortiden, men Jesus har sejret for os, han bar vores synd på korset. Lige siden knæbøjningen ved sengen, og underordnelse under Gud som fader, har der ikke været tilbagefald til homosex igen. Kødets gerninger har været der, men så vælger man at leve åndeligt i Jesus Kristus. Da kirken lukkede i 1989 kom der et syn til mig, om natten, hvor jeg så den gamle af dage. Han talte nogle ord til mig, som er gemt i mit hjerte. Det opmuntrede mig til at studere Guds rige, og arbejde også. Synet er det største jeg har oplevet, Gud har givet os Bibelen, som er Guds ord, og den bekræfter han med Guds ånd, Guds kraft. Tak Gud fordi jeg i dag er frelst fra ungdommens mørke, selvom der må kæmpes med mit kød, nogle gange mere end normalt. Psykisk sygdom er ikke let, men i dag vandres der i Guddommelig helbredelse, i samarbejde med læger.

Tak Gud for frelse

Tak Gud for læger

Tak Gud for dagcenter.

Amen.